Det nærværende liv

 Mit efterårsliv med fuld nydelse. Lys på grå dage og mørke aftener, hygge med bamsen og nyde dahliaens smukke sommerpangfarver og at den er vokset mig over hovedet. (og cardigans, the, læse bøger og lytte til rolig musik)

Mit efterårsliv med fuld nydelse. Lys på grå dage og mørke aftener, hygge med bamsen og nyde dahliaens smukke sommerpangfarver og at den er vokset mig over hovedet. (og cardigans, the, læse bøger og lytte til rolig musik)

Som jeg skrev om sidste gang så har mit liv de sidste 2 år været så heftigt at mit nervesystem bongede ud med diverse symptomer, bla. migræne.

Heftigt for mig altså. Heftigt for mig som er sensitiv, introvert og gearet til det langsomme, rolige og nærværende liv.

Derfor er det også en lise for sjæl og krop nu hvor jeg er vendt tilbage til det tempo og den livsstil der passer mig. Jeg kan nærmest høre mit nervesystem sukke af fryd.

Min krop begynder at give sig som en kat der strækker sig og der er pludseligt rart at være. Åh, det nærværende liv. Det rolige liv. Det liv, hvor det udefra ikke ser ud som om man får særligt meget bedrevet i forhold til den moderne hektiske verden – suk, dét liv, er det jeg elsker at leve.

 

Jeg er sikker på at det rigtige liv, som føles godt for dig, mig, naboen, nabolandet etc. ser forskelligt ud. For nogle er det skønt at der er højt tempo; for mig er det bedste i verden, at der er tid til at stoppe op og lytte til regnen, og se den falde på de sidste blomster der stadig står fra sommeren. Det bedste er når der er tid til at være langsom til at gøre tingene. At slow cooking ikke kun foregår i weekenden, og at der er tid til at nyde måltidet.

 

Jeg vil have tid til pauserne, tid til dem jeg elsker, og tid til at betragte verdenen som hele tiden er den samme og alligevel forandrer sig konstant.

Og jeg husker mig selv på at det er mig der bestemmer om det skal være sådan.

Jeg behøver ikke rende rundt og lege ekstrovert og hårdfør. Jeg blev engang spurgt om jeg er sart? Ja, det er jeg. Og måske er den der spurgte mig ikke, eller måske var spørgeren det også? Når jeg kigger ud af mit vindue ser jeg sarte sommerblomster og hårdføre stedsegrønne planter. De er forskellige og det er ok. Der er plads til os alle, sarte, hårde, ekstroverte, introverte…

Det vigtige er at leve det liv der passer dig.

 

Jeg læste engang i et interview med Andrea Corr fra The Corrs, at de mange år hvor bandet knoklede sig til succes oplevede de den nærmest ikke selv. For de var allerede det næste sted hvor der skulle knokles for flere nr. 1 hits og guldplader. Hun nævnte noget med at være gået nummer 1 på Englands hitliste og samtidigt stå et sted i USA til en signering eller koncert hvor der ingen dukkede op.

Der var aldrig tid til at leve fortalte hun, det var hårdt arbejde for at opnå en sød succes som der ikke var ordentlig tid til at smage på. Først da bandet tog en ti-årig pause kunne hun leve et mere almindeligt liv, og fandt det tilfredsstillende.

 

Vi behøver ikke være popstjerner for at det sker; jeg ser det mange steder at vi knokler for at opnå noget ude i fremtiden, og går glip af det liv som er lige nu.  

Hvilket faktisk er det eneste liv vi har. Der er kun nu. På godt og ondt.

Jeg vil ikke have et liv der er så travlt at det stresser mig at tage en pause, som jeg læste en der skrev forleden på en blog. Jeg tror ikke det er godt for nogen, selvom jeg tror der er nogle der er bedre til at tåle det end andre.

 

Så jeg husker mig selv på hvor skønt det føles at lytte efter og leve indefra og ud. Og så iagttager jeg folk der ser ud til at have fundet det liv som virkeligt passer dem. Det er altid så inspirerende.

Jeg tror at der er en grund til at Bonderøven, Camilla Plum, Nigella Lawson og Brødrene Price er så populære. Det er tydeligt at se deres livsglæde gennem det de laver. Tydeligt at de tager sig tid til nydelsen.

 

En som jeg vil dele med dig i dag (hvis du altså ikke allerede kender hende) so jeg nyder at følge, fordi min sjæl så godt kan mærke hendes livsglæde ved hendes liv, er svenske Jonna Jinton, som bor i en svensk skov med få indbyggere og lever af sin kunst og sin blog. Der er mange ting som ikke ville du for mig ved hendes liv (dårlig ryg og hårdt fysisk arbejde i knæhøj sne, for at slæbe brænde ind for eksempel), men Gud hvor min sjæl fornøjes og inspireres ved at se, lytte og læse hvad hun deler. Start med at dykke ind i hendes univers med denne video som fortæller hendes rejse.

 

Og det er nok humlen i dagens skriv; jeg vil gerne inspirere dig til at vælge det liv som får dit nervesystem til at synge harmonisk, og din sjæl til at føles let. For vi er her kun nu.

 

I lys & kærlighed,

Anja Carolina