De 3 hemmeligheder bag en god englekortlæsning: Hemmelighed nr. 2

 Wisdom of the oracle cards af Colette Baron-Reid

Wisdom of the oracle cards af Colette Baron-Reid

I denne lille tip-serie deler jeg med dig hvad der skal til for at en læsning er god, for dig selv eller for din klient. Der er nogle få grundpiller som skal være på plads for at du føler dig sikker til at gå med hvad der ellers dukker op, og lad mig sige at ikke to læsninger er ens! Heldigvis. Men det kræver at fundamentet er på plads at kunne gå med de vibrationer og klarsyns/klarhørelses/klarfølingsindtryk du ellers får ind når du lader kortene reflektere sjælens visdom.

Har du læst om den første hemmelighed?

 

Hemmelighed nr. 2 er:

Nysgerrighed

Oprigtig nysgerrighed over hvilke beskeder som kortene reflekterer når du vender dem, er en vigtig forudsætning for at kunne læse kortene med din intuition. Det, som nogle måske kalder "de psykiske evner", hvor de dybsindige og virkeligt brugbare svar kommer fra. Hvis ikke vi er nysgerrige så er det jo bare papir med tekst og billeder på, uden nogen dybere mening.

 

Nysgerrighed åbner sindets grænser for hvad det kan tage ind. Alle forudbestemte idéer om hvad et kort betyder, hvilke beskeder du vil få etc. viskes væk, og du bliver klar til at se svar og løsninger og gode råd, som du ellers ikke ville have lagt mærke til.

 

Så næste gang du åbner din æske med orakel- eller englekort, så tag en vejrtrækning og fjern alle forventninger og vær nysgerrig på hvad der mon ligger af svar til dig og venter.

 

Har du lyst til at udvikle din nysgerrighed når det kommer til englekort? Jeg tilbyder workshops og Intuitiv Englekortlæseruddannelsen til dig.

Få flere spændende artikler når du tilmelder dig Goddess News