Søger du sandheden?

sandhedenorakelkort.png

Det sidste stykke tid har jeg været optaget af spørgsmålet omkring neutralitet når vi læser englekort. Fordi det er et emne og et spørgsmål som er vigtigt og som mange har.
Det var også emnet i den masterclass jeg afholdt forleden for kursisterne på Intuitiv Englekortlæser Basiskursus.

Det er et fascinerende emne, fordi det som det handler om er: hvordan kan du forbinde dig med Universets visdom og sikre dig at du modtager guidning og råd, uden at blive subjektiv?

Specielt fordi vi jo altid er tætte på os selv og det spørgsmål vi stiller kortene. Vi er jo aldrig ikke-investerede, for hvad skulle vi så lægge kort for?
Men alligevel er vi nødt til at træde et skridt tilbage og være så ikke-investerede som muligt for at få svarene vi har brug for.

Det er der forskellige teknikker til, men grundlæggende handler det om dette: Sandheden.

Når du leder efter svar, leder du efter sandheden.
Så hvis du kan huske dig selv på det, så er du et godt stykke af vejen.

Hvordan føles sandheden? Hvor mærker du den i kroppen?

Inden du vender dine kort, så mind dig selv om at du leder IKKE efter svar på dit spørgsmål.

Eksempelvis leder du ikke efter svar på om du skal skifte job, forlade kæresten, kaste dig ud i at blive selvstændig etc.

Du leder efter en vibration.

Du kan trække dine kort med spørgsmålet for øje, men læg så spørgsmålet væk inden du vender kortene, og mind dig selv om at på den anden side af kortene, findes sandheden reflekteret til dig.

Det eneste du skal er at åbne dit sind og se hvad der kommer. Intet er rigtigt eller forkert. Intet skal passe ned i den ramme som dit spørgsmål har stillet op.

Det mest forunderlige er, at sandheden vil passe. Men kun når du ikke prøver at få den til det.
Sandheden er nemlig neutral.
For at modtage den, skal du blive så neutral/objektiv som muligt.

Træk vejret, vær okay med hvad svaret er uanset hvad. Det er den måde du finder sandheden på.

Hvis det er svært at læse kort, er det måske fordi du ikke søger sandheden til at guide dig, men et bestemt type svar (det du ønsker at høre).

Prøv det af i dag at lægge kort med formål at søge sandheden og mærk forskellen :-) Du vil elske følelsen, det er jeg sikker på.

Få styr på at tolke dine kort - meld dig til Intuitiv Englekortlæser Basiskursus og få styr på alle de vigtige teknikker