Det analoge liv

Det er slutningen af august og der er en snert af efterår i luften; den bider lidt i huden som et forvarsel om køligere dage. Hvepsene flyver forvirret rundt, ind og ud af stuens åbne havedør og lysten til en varm kop the fremfor is-the, melder sig flere gange i løbet af dagen. Sommerferien, hvor jeg har været hjemme og levet det langsomme liv, med små endagsture til naturen rundt omkring os, er netop forbi.

Vi har spillet brætspil som vi har fundet på biblioteket, nippet lidt ukrudt rundt omkring i haven, spist sen aftensmad, læst bøger, set film, sovet længe, blevet op sent… fundet en naturlig rytme som hverken havde med vækkeure eller mødetider at gøre. Vi har været trætte, men har mærket hvordan det at give slip på idéen om at skulle fylde ferien med en masse aktiviteter, netop har fyldt energi på vores batterier igen.

 

Langsomhed giver tid til sjælen

Jeg elsker det analoge liv som en modvægt til det hurtige, digitale moderne liv. En modvægt hvor jeg kan søge indad, mærke min sjæl, styrke min intuition og lytte til den og hvor jeg får ro på nervesystemet.

Jeg elsker det digitale liv og dets mange muligheder (hey, jeg kan jo komme i kontakt med dig via det vidunderlige internet!), men jeg er også på mange måder en modstander af det. Jeg vil ikke leve hele mit liv oppe i hovedet, med øjnene stirrende ind i en virtuel virkelighed via en skærm.

Når teknologi kan hjælpe og gøre tingene lettere og skabe flere forbindelser mellem os, så er jeg med på vognen. Men jeg vil ikke have at teknologi og sociale medier skal diktere min rytme; den livsrytme som passer min sjæl, mit nervesystem og mit sind, at leve efter.

I stilheden vokser intuitionen

Jeg elsker lange ferier fordi de giver mulighed for at komme endnu mere tilbage til det analoge liv, til at kunne bruge tid på at mærke indad og reflektere. I stilheden kan vi høre vores intuition og hvis ikke vi har stille stunder til at mærke os selv, hvordan skal vi så kunne høre intuitionen til hverdag?

At leve sit liv i det tempo der er godt for sjælen (og det er individuelt – lær din egen rytme at kende og du har fundet en guldåre) er den bedste måde at være i kontakt med den del af dig, som er magisk. Din egen indre stemme, din indre GPS, din intuition.

Jeg tror på at vi alle har godt af at leve det analoge liv, men det er individuelt hvordan det skal skrues sammen. Nogle typer, eks. introverte og sensitive, kan have brug for mere analog tid end andre.

Vi ser om og om igen at folk melder ud af de har slettet deres social media apps fra telefonen, eller tager pauser fra at ”være på” – og det tror jeg er sundt, men det er ærgerligt at have et had/kærlighedsforhold til det digitale liv. Finder man den rytme der passer en, kan man godt have begge dele. Det udadvendte og det indadvendte kan følges ad.

 

Min sommerferie mindede mig om at jeg har brug for en overvægt af det analoge liv, hvor der er tid til at gøre en ting ad gangen, tid til at være langsom, være i nuet, ikke nå så meget; bruge tid på simple ting som sørger for at mit liv er godt. Meditere, spise godt, sove længe, grine, bevæge min krop som den kan lide det og nyde naturen. Dét er kvaliteter jeg sætter pris på ved det analoge liv.

Hvad med dig? Hvordan er din balance mellem det digitale og det analoge liv?

Gå ikke glip af noget - klik og kom med på listen her